Ansøgning eller CV? Bamse eller Kylling? Hønen eller ægget?

Ansøgning eller CV? Bamse eller Kylling? Hønen eller ægget?

For mange år siden spurgte jeg sangerinden Alberte Winding, om hun bedst kunne lide Bamse eller Kylling.

"Jeg kan bedst li' dem begge to," svarede Alberte aka Luna klogt og diplomatisk.

Jeg har det på nøjagtigt samme måde med spørgsmålet: "Hvad er vigtigst - Ansøgning eller CV?"

"De er begge to vigtigst," plejer jeg at svare. Og det er de, fordi det er en slags Hønen-og-ægget-diskussion.

Den dumme debat kommer op igen og igen. I skrivende stund i en Ritzau-artikel. Ritzau fortæller, at 80 procent af virksomhederne starter med at læse CV, og at 49 procent aldrig kommer til ansøgningen, hvis ikke CV'et er interessant.

Det er egentlig logisk nok, men at bruge tallene til at konkludere, at ansøgningen er uvigtig, er i mine øjne at tale mod bedre vidende. (De viser nemlig, at over halvdelen af arbejdsgiverne læser ansøgningen, selv om CV'et er uinteressant. Det er dæleme mange, synes jeg.)

Samme undersøgelse viser oven i købet, at arbejdsgiverne bruger mere tid på at læse ansøgningen, end de bruger på at læse CV'et.

Jeg er slet ikke enig i, at ansøgningen er ved at blive ligegyldig. Det er ganske vist korrekt, at enkelte rekrutteringsbureauer kun læser CV'er. Årsagen til det er, at ekstremt mange ansøgere har den uvane at gøre ansøgningen til en omskrivning af CV'et.

Men prøv at læse, hvad headhunteren Thomas Secher fra AddValue i Århus siger om forholdet mellem CV og ansøgning i mit interview med ham, 'CV'et er kun et faktatjek'.

Se fremad i din ansøgning

Og hvorfor spilde tid med at sende / læse to dokumenter, der reelt siger det samme? Det giver da ingen mening. Overhovedet ingen.

Det er derfor, metoden med den professionelle personlighed, som er et af hovedbudskaberne i min bog Hit med jobbet, er så ekstremt effektivt.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

CV'et er pr. definition bagudskuende. Hit med jobbet handler allermest om, hvordan du får din ansøgning til at se fremad, og hvordan du gør den relevant for lige præcis dén arbejdsgiver. Både sprogligt og indholdsmæssigt.

Min påstand er, at både CV og ansøgning er vigtigst. Du kan i hvert fald tilføre enorm værdi, hvis du laver en ansøgning, der ser fremad.

Og hør lige her:

Arbejdsgiverne leder ikke efter en medarbejder i de seneste 15 år. De leder efter en medarbejder til de kommende 3-5 år.

Giver det mening? Så er der kun en vej:

Se fremad i din ansøgning. Så giver den værdi for arbejdsgiveren, og den giver dit samlede billede added value. Ikke bare nulværdi, som CV-omskrivningen (i bedste fald) giver.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Læs også artiklen 'Advarsel: Lad være med at beskrive dig selv i ansøgningen"

Det kræver, at du tænker nyt, og at du forlader din comfort zone, men du kommer til at skrive bedre ansøgninger. Det lover jeg.

Konklusionen er: Gør lige meget ud af din ansøgning og dit CV. Begge dele er vigtigst. Og sørg nu for, at de to dokumenter ér forskellige. Det rykker.

Du finder meget mere viden og inspiration på www.hitmedjobbet.dk. (Pssstt: Der er også to ret go'e bøger...)

#Hitmedjobbet #Scorjobbet #Jobsøgning #JobDK #Nytjob

Helle Halken

CEO, Founder and Headhunter at Zerius ApS

3y

Både ansøgning og CV er vigtige. Jeg studerer nøje begge, da det giver et rigtig godt helheds indtryk og danner et godt grundlag for udvælgelse og en evt. 1. samtale.

Henrik Taastrøm

Kvalitetssystemchef hos ISIC A/S og IRCA Certificeret Auditor. QMS ISO 9001. Grundlæggende miljøledelse EMS ISO 14001

3y

Ansøgningen er så absolut den vigtigste af de to, OG jeg har mange gange oplevet at ansøgninger der kommer lige fra hjertet hos modtageren vægter mere end cv'et. Men det er klart at hvis man skriver ansøgninger over en læst, der er så rigid, at man næsten kan se hvilken rådgiver, der har været inde over - eller hvor man har været forløb, så har man da brug for at se på CV'et og selv danne sig et indtryk.

Karina Pedersen

Beskæftigelseskonsulent ved Aktiventer Hedensted

5y

Det hænger vel også sammen med efterspørgsel... lige nu er der mere efterspørgsel efter arbejdskraft. Så bliver ansøgningen måske mere væsentlig end når virksomheder drukner i ansøgninger, så de kun har overskud til at læse cv’et.

Gert Jensen - Specialist i offentlig innovation

Procesoptimering og forandringsledelse. Strategi/kompetence/talent/organisationsudvikling. Medarbejderglæde med værdi.

6y
Like
Reply

To view or add a comment, sign in

Explore topics